OM MIG

NARRATIV TERAPI HJÆLPER DIG GENNEM EN SVÆR TID OG GENFINDER

DINE STYRKER TIL AT GÅ EFTER DINE DRØMME

ANN SVARRE ENGEDAL, FAMILIE- OG PSYKOTERAPEUT

CERTIFICERET STRESSCOACH

Ann Svarre Engedal • H. C. Lumbyes vej 24 • TLF: 24402670 • ann@svarre-familieterapi.dk

OM MIG

Mit navn er Ann Svarre Engedal. Jeg er bosiddende i Strib ved Middelfart på Fyn. Jeg er gift, og vi har 3 voksne sønner. Jeg kender derfor til familielivets glæder og bekymringer, og til forældrerollens mange udfordringer både med småbørn og teenagere.

 

Jeg er professionel pædagog med over 20 års erfaring indenfor børns udvikling og trivsel. Jeg mener, at hver eneste familie er unik, og jeg vægter forældresamarbejdet meget højt.

 

For at blive endnu bedre til dette, har jeg taget efteruddannelsen til familie- og psykoterapeut. Jeg har nu privat praksis og modtager både familier, par og enkelt personer i terapi. Derudover får jeg gæster henvist fra Prescriba og GoMentor. Som terapeut glædes jeg over nærværet, intimiteten og fortroligheden ved at kunne dele liv. Det er meget motiverende for mig at se mine gæster blive hjulpet, og at jeg kan være med til at gøre en forskel. Det er utroligt befriende, at man sætter problemet udenfor personen, og derefter sammen angriber problemet, for til sidst at komme frem til personens/familiens håb, drømme og værdier.

 

Terapi virker. Jeg har følt det på egen krop gennem 4½ års terapeutuddannelse, og jeg har set dens utrolige effekt hos mine gæster.

Jeg oplevede i 2010 en periode med voldsom stress og angst, og jeg måtte sygemeldes. Jeg fik stor hjælp af terapi og mindfulness, og jeg er i dag blevet et roligere og klogere menneske. Jeg er i 2015 blevet certificeret stresscoach, og jeg oplever med stor glæde, hvilken gavnlig effekt et sådant struktureret forløb kan have på mine stressede gæster.

 

Jeg sætter fagligheden meget højt. Jeg følger udviklingen indenfor psykologi, terapi og pædagogik, både gennem faglitteratur og kurser/foredrag. Desuden modtager jeg løbende supervision. Jeg er godkendt Medlem af Dansk Psykoterapeutforening.